nybyg

Vores Nybyg-afdeling er en ambitiøs og tværfaglig afdeling, der løser komplekse opgaver for offentlige bygherrer primært i totalentrepriser.
Vi har speciale i sundhedsbyggerier, fængsler samt institutioner som skoler, plejehjem, børnehaver mv. samt erhvervskunder med fokus på sundhedssektoren, ældre og omsorg samt faciliteter målrettet den grønne omstilling. Vi har et særligt fokus på den jyske østkyst, området omkring Esbjerg, Sjælland og København.

Vi er med fra den første spæde ide og de første streger på tegnebrættet til den sidste fuge er lagt, og nøglen er overdraget. Vi har et indgående kendskab til strategi, ledelse, godt købmandskab og projektstyring. Derfor kan vi tilbyde effektiv ekspertrådgivning fra erfarne og professionelle fagfolk. Vi tør udfordre status quo og ”plejer”, så vi i samarbejde med bygherre får skabt det bedste projekt.
Du kan forvente, at vi udarbejder strategier for det gode projektforløb, så vi sikrer, at tid, kvalitet og økonomi altid lever op til de aftalte visioner og mål. Vi tror på den gode dialog med involverede interessenter, så alle er informeret undervejs.

Stærk samarbejdspartner gennem hele projektet

Nybyg er en let, lille og agil organisation med afsæt i trekantområdet, hvor vores tværgående videns- og kompetence-enhed (Design & Engineering) hører hjemme. Det er her, vi varetager projektet fra den helt tidlige start til planlægning og kontrahering, hvorefter byggeledelsen for byggeriet tager over i byggeperioden. Design & Engineering enheden er fortsat tilknyttet projektet og sikrer i samarbejde med byggeledelsen, at det kommer sikkert i mål. På den måde sikrer vi, at du som bygherre altid har den mest kompetente organisation tilknyttet. 
Vi har projekthold både i Jylland, på Fyn og på Sjælland, så vi sikrer nærhed til bygherre og projekter.

Med os som samarbejdspartner får du:

  • Effektiv projektstyring
  • Fokus på tid, økonomi og kvalitet
  • En let og agil organisation med en kontaktperson
  • Sparring og tværfaglighed

Svend Erik Nielsen

Afdelingsdirektør

Mobil: 29 69 74 00

seni@hansson-knudsen.dk

FIRMAPROFIL

Hansson & Knudsen A/S blev grundlagt i 1946 i Haarby på Vestfyn af murermestrene Svend Hansson og Marius Knudsen. I 1995 flyttede vi til Odense, hvor vi fortsat har hovedkontor på Cikorievej 5.

Vi bor dermed centralt i landet, hvilket giver os den fornødne fleksibilitet til at kunne servicere vores kunder og samarbejdspartnere bedst muligt. I 2016 blev vi en del af Per Aarsleff-koncernen, og vi er i dag et moderne og effektivt entreprenør- og byggefirma med mere end 200 ansatte fagfolk.

Vi tror på, at engagerede medarbejdere medfører øget arbejdsglæde og kvalitet i vores projekter. Derfor sørger vi for løbende at uddanne vores folk og investere i et godt arbejdsmiljø.

Vi har desuden en lang tradition for at tage lærlinge ind og uddanne fremtidens fagfolk. Firmaets nøgleord er kvalitet, pris og tid, og vi håndterer alle projekter med stor faglig professionalisme.

Alle vores medarbejdere er fagfolk til fingerspidserne, og vi er stolte af den ekspertise, vi kan tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere.

HK-Domicil-06-II-scaled.jpg

Byggeri og vedligeholdelse gennem mere end 75 år

I over 75 år har vi udført projekter inden for anlægsarbejder, byggeri, renovering og vedligeholdelse, og vi er derfor en attraktiv samarbejdspartner for både offentlige og private bygherrer. Vi udfører bygge- og anlægsopgaver i fagentreprise, hovedentreprise, totalentreprise og som partnering.

Nyheder

Renoveringspris 2022 – Bolig

I vores afdeling PH BYG er vi denne tid ekstra stolte over prisen for årets renoveringspris indenfor kategorien Bolig. Fabers Fabrikker er et eksempel på de her industribygninger, som findes mange steder i landet, hvor man har formået at få dem genaktiveret med stor succes. Det kan ofte være svært at bruge bygningerne som industri igen, men at transformere dem

Læs mere »

Rejsegilde på Operaparken i København

Rejsegilde på Operaparken i København I går blev der holdt rejsegilde i vores projekt, Operaparken i København. Rejsegildet var også et arrangement, kaldet ”plant et træ”. Vi har haft en deadline her til d. 18. maj, hvor træet skulle hejses ind i det kommende væksthus midt i P-kælderen. Træet, der blev sat ind i væksthuset, er 27 år gammelt og

Læs mere »

Første spadestik til nyt børnehus i Morud

Første spadestik til nyt børnehus i Morud Formand for Børne- og Ungeudvalget Anja Lund tog i fredags første spadestik til genopførelsen af Børnehuset Adamsminde i Morud. Masser af glade børnehavebørn deltog i arrangementet   Nyt børnehus – samme lokation Adamsminde Børnehus er for gammelt til renovering. Det bliver derfor nu revet ned, så der kan bygges et nyt børnehus på

Læs mere »