Hansson & Knudsen A/S er indstillet til kontrakt på hovedentreprisen vedr. renovering og ombygning af Munkebjergparken afd. 9 i Odense for boligorganisationen Civica. Et projekt til 60 mio. kr.
Projektet udføres i perioden fra august 2015 til august 2016, og omfatter:
·Ombygning af 52 lejligheder på Bramstrupvej til 33 lejligheder, hvoraf der skal skabes tilgængelighed i alle stuelejligheder.
·Renovering af 61 lejligheder på Munkebjergvej, hvoraf der skal skabes tilgængelighed i alle stuelejligheder.
·Let renovering af 18 lejligheder på Munkebjergvej.
·Nedlæggelse af en lejlighed på Munkebjergvej for at skabe en portgennemgang.
