Hansson & Knudsen A/S tildelt elemententreprise

I august blev Hansson & Knudsen A/S tildelt kontrakten på råhusentreprisen vedr. etablering af den nordlige parkeringskælder ved Thomas B. Thriges Gade i Odense bymidte. Vi kan nu meddele, at Hansson & Knudsen A/S også er blevet tildelt kontrakten på elemententreprisen.

Den nye P-kælder i hjertet af Odense får en central betydning i forbindelse med det igangværende byudviklingsprojekt ”Fra Gade til By”, som skal forvandle Thomas B. Thriges Gade fra trafikeret vej til et levende og mangfoldigt byområde.​

Som lokal entreprenør har det været et klart mål for Hansson & Knudsen A/S at få andel i etableringen af den nye bydel, og med en netop underskrevet kontrakt på råhusentreprisen samt tildeling af kontrakten på elemententreprisen vedr. etablering af den nordlige P-klæder, er målet realiseret. Det er derfor med stor glæde, at Hansson & Knudsen A/S nu ser frem til at påbegynde etableringen af Odenses nye P-kælder, således billister i fremtiden kan få nem adgang til den nye bydel.


Enorme mængder beton


Byggeriet af den nordlige P-kælder vil b.la. omfatte støbning af enorme mængder beton. Helt præcis skal der støbes 14.000 kubikmeter, hvilket er den største mængde, der nogensinde er støbt i forbindelse med et byggeprojekt på Fyn.




Senere etableres også den sydlige P-kælder, som bliver fysisk sammenhængende med den nordlige. De to nye parkeringskældre forbindes med en catwalk til fodgængere, og vil tilsammen kunne rumme ca. 1.000 køretøjer. 

1. spadestik på Juelsmindevej – 45 nye almene familieboliger
03-04-2019
​2. april havde vi første spadestik på 45 nye almene familieboliger ved Juelsmindevej, Bolbro Odense V.
Læs hele nyheden
Hansson & Knudsen A/S støtter Børnelejren på Langeland
13-02-2019
Med håbet om at skabe glæde i en trist hverdag for mange børn.
Læs hele nyheden
Nyt børnehus
16-01-2019
Opførelse af børnehave/vuggestue institution på 700 m2 i Odense.
Læs hele nyheden

SENESTE NYHEDER​

Cikorievej 5 // 5220 // Odense SØ // Tlf: +45 66 12 08 10 // CVR: 37 21 52 28 // Mail: info@hansson-knudsen.dk // Faktura: faktura@hansson-knudsen.dk