Aarsleff overtager aktierne i Hansson & Knudsen A/S

Per Aarsleff A/S har indgået aftale om at overtage alle aktierne i Hansson & Knudsen A/S. Overtagelsen omfatter Hansson & Knudsen A/S med datterselskaberne Håndværkergården A/S i Odense, PH-Byg Faaborg A/S og Johan C. Nielsen A/S i Sønderborg.

Hansson & Knudsen A/S er i vækst og omsatte i 2014 for i alt 742 millioner kroner og beskæftigede 419 medarbejdere. Resultatet var 32 millioner kroner før skat. Gennem de seneste år har Hansson & Knudsen A/S haft stigende aktivitet inden for boligrenovering med større kontrakter i Odense, Fredericia, Aarhus, Aabenraa og Korsør.

Den Administrerende direktør i Hansson & Knudsen A/S Povl Christensen fortsætter sammen med den øvrige ledelse i det nye ejerskab. Det er hensigten, at Hansson & Knudsen A/S skal fortsætte sine aktiviteter fra sin egen adresse, og at firmaets særlige kompetencer inden for byggeri skal videreudvikle sig som et selskab i Aarsleff-koncernen.

Aarsleff har i forvejen byggerelaterede aktiviteter på Sjælland og arbejder med landsdækkende bygningsinstallationer gennem dattervirksomheden Wicotec Kirkebjerg A/S.

Administrerende direktør Povl Christensen udtaler: ”Vi er glade for at blive en del af Aarsleff-koncernen med de muligheder, der opstår for at fastholde og videreudvikle den positive udvikling, Hansson & Knudsen A/S har gennemgået i de senere år. Selskabets ledelse ser meget positivt på den nye ejerstruktur”.

Overtagelsen forudsætter konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Rejsegilde på Højstruphave
21-06-2019
Torsdag den 20. juni blev der afholdt rejsegilde på Højstruphave, hvor Hansson & Knudsen A/S er i gang med at renovere 247 boliger fordelt på 5 boligblokke.
Læs hele nyheden
Udvalgt projekt – maj 2019 – Munkemose 2
20-05-2019
Hansson & Knudsen A/S’ nøgleord er kvalitet, pris og tid.
Læs hele nyheden
Lærlingedag i Hansson & Knudsen A/S, Håndværkergården A/S samt PH Byg Faaborg A/S
13-05-2019
​I Hansson & Knudsen A/S, Håndværkergården A/S samt PH Byg Faaborg A/S har vi løbende 35-45 lærlinge tilknyttet indenfor en lang række faggrupper (tømrer, murer, anlæg, EL).
Læs hele nyheden

SENESTE NYHEDER​

Cikorievej 5 // 5220 // Odense SØ // Tlf: +45 66 12 08 10 // CVR: 37 21 52 28 // Mail: info@hansson-knudsen.dk // Faktura: faktura@hansson-knudsen.dk