I Fyrreparken åbnes byggepladsen hver morgen af 27-årige Mohamed Farah. Han tjekker, at hegnene er på plads, så der ikke kommer børn eller andre nysgerrige sjæle ind på den til tider hektiske arbejdsplads. Han fungerer også som en slags altmuligmand, der tjekker alt fra byggeaffaldssorteringen til førstehjælpskasserne og dunkene med håndsprit.

Vi har ansat Mohamed som pladsmand herude, og han har en vigtig rolle. For en god pladsmand er hjertet i en god byggeplads, siger projektchef Jimmi Steiner fra Hansson & Knudsen, bygherre på renoveringen af Fyrreparken.

Læs mere her https://fyens.dk/artikel/ledige-i-vollsmose-f%C3%A5r-arbejde-p%C3%A5-byggeplads-jeg-har-tvivlet-p%C3%A5-om-de-ville-dukke-op-efter-at-have-l%C3%A6st-deres-journal-men-de-kommer-og-overrasker

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

FABs renovering af Fyrreparken er den største DGNB certificerede boligrenovering i Danmark

FAB er i gang med at renovere Fyrreparken, hvilket er det første skridt i den omfattende renovering af Odense-bydelen Vollsmose. Med sine 51.353 m2 er Fyrreparken det største boligprojekt, der DGNB certificeres efter den danske DGNB-standard. Efter renoveringen af de 478 lejemål vil bebyggelsen opnå et DGNB sølv.

 

Netop nu ser Fyrreparken i Odense-bydelen Vollsmose frem til en omfattende transformation fra traditionel boligbebyggelse til tidssvarende bæredygtige boliger. Opført i 1960’erne er Vollsmose et prestigeprojekt for det almene montagebyggeri og bygger på modernistiske idealer som funktionalitet og tæt kontakt til natur.
Med tiden er lokale fællesskaber og variation i bygningsmassen en vigtig ramme for hverdagslivet. Derfor er en ny helhedsplan for Fyrreparken i det syd-østlige hjørne af Vollsmose en afgørende faktor for områdets udvikling og fremtidssikring.

Bæredygtige boliger
Helhedsplanen fokuserer på at skabe et attraktivt og sammenhængende miljø mellem boligblokkene og det store parkeringsområde midt i bebyggelsen. Boligernes funktionalitet og indeklima moderniseres, tilgængeligheden højnes, og områdets forbindelser ændres. Det kræver indgående viden om sammenhængen mellem mennesker, bygninger og byområder, så transformationen sker på flere niveauer.

Helhedsforståelse
DGNB ordningen er netop baseret på en helhedsforståelse af bæredygtighed, som skaber merværdi, og fremtidssikrer et byggeri eller et område. Med sine 51.353 m2 er Fyrreparken det største boligprojekt, der DGNB certificeres efter den danske DGNB standard. Det betyder, at de efter renoveringen i alt 478 lejemål på en række parametre scorer så højt, at bebyggelsen opnår DGNB sølv.

Solidt Resultat
Fyrreparken udmærker sig på flere væsentlige parametre som miljø og omgivelser. Eksisterende bygningsdele genbruges fremfor at opføre nyt, og der anvendes materialer med bl.a. lav afgasning. Særligt genbrug skåner miljøet og sikrer en gennemtænkt omdannelse. Tryghedsfølelsen i parken øges ved at bearbejde den eksisterende beplantning, så der skabes visuel forbindelse i området, og indtænke sivegader for en sikker ankomst. Den eksisterende blok imod Åsumvej brydes op for at skabe forbindelser på tværs, og torvet i centrum af bebyggelsen omdisponeres for leg og ophold som del af flere tryghedsskabende initiativer. I processen er bl.a. en bæredygtig byggeplads med minimering af affald, støj, støv og energiforbrug etableret og sociale tiltag som Byg Til Vækst igangsat, der skal hjælpe ledige beboere med at komme i såkaldt snuse-praktik på byggepladsen. Borgere stifter bekendtskab med byggebranchen og tilegner sig kompetencer, der potentielt kan sikre dem beskæftigelse indenfor faget.

Fyrreparken gennemgår dermed en markant forandring fra lukket og isoleret boligområde til at være en social ansvarlig, moderne og integreret bydel i Odense. Renoveringsarbejdet startes midt i maj 2020 og forventes færdigt primo 2023. Fyns almennyttige boligselskab – FABERIK arkitekterViggo Madsen og Hansson og Knudsen er teamet, som sikrer, at projektet opfylder sine høje krav til både omdannelsens kvalitet og selve DGNB certificeringen.