Stor renoveringsopgave på Sydfyn

Til august påbegynder vi hos Hansson & Knudsen A/S renoveringen af 250 lejligheder og et nyt fælleshus på ca. 300 kvadratmeter i boligområdet Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej i Svendborg. Området er centralt placeret i Svendborg omkranset af kolonihavehuse, skov og øvrig bebyggelse, og blev oprindeligt opført i perioden 1959 til 1970.

Det forestående renoveringsprojekt udføres som hovedentreprise med en entreprisesum på 206 mio. kr. inkl. moms, og skal stå færdigt i 2019. Renoveringen betyder, at de mange lejligheder nu ikke alene er fremtidssikret, men også vil blive moderniseret med både nye funktioner og services. Flere lejligheder gøres større, nogle lejligheder får elevator, alle opgange får adgangskontrol og alle blokke får nyt tag. Derudover etableres et nyt fælleshus,som deles med nabo-boligafdelingen Jægermarken. I dag består afdelingen af 275 lejligheder, som efter ombygningen reduceres til 250 lejligheder.

Fakta om projektet:

·​Entreprise: Hovedentreprise

·​Entreprisesum: 206 mio. kr. inkl. moms

·​Udførelsesperiode: 2 år

·​Bygherre: Boligselskabet BSB Svendborg

·​Hovedentreprenør: Hansson & Knudsen A/S

·​Bygherrerådgiver: Domea.dk, Byg Vest

·​Totalrådgiver og ingeniør: Rambøll Danmark A/S

·​Arkitekt: C & W Arkitekter A/S

·​Landskabsarkitekt: Rambøll - Byudvikling og landskab

Stor erfaring med renoveringsprojekter

Det er langt fra første gang, at Hansson & Knudsen A/S skal udføre et større renoveringsprojekt i Svendborg. Senest, i perioden 2011 til 2013, stod vi for renoveringen af 486 boliger i Skovparken afdeling 16, hvor der ligeledes var tale om en hovedentreprise. Dengang var forløbet meget positivt, og året efter blev projektet tilmed indstillet til Renover Prisen for årets bedste renovering.

Siden renoveringen af Skovparken i 2013 har Hansson & Knudsen A/S efterfølgende været involveret i mange andre renoveringsprojekter rundt om i landet. I alt har vi renoveret, hvad der svarer til i omegnen af 2.000 lejligheder i løbet af de seneste 3 år, hvilket har gjort boligrenovering til én af vores absolutte spidskompetencer.   

SENESTE NYHEDER​

Reception for Povl Christensen
23-08-2017
Fredag d. 25. august kl. 13.00 - 16.00 ved EWII Park i Odense.
Læs hele nyheden
Hansson & Knudsen A/S skal bygge endnu et bilhus
14-06-2017
Bygherre er Autohuset Kronsbjerg på Rugårdsvej i Odense.
Læs hele nyheden
Stor renoveringsopgave på Sydfyn
10-05-2017
Hansson & Knudsen A/S vinder stor renoveringsopgave i Svendborg.
Læs hele nyheden

Cikorievej 5 // 5220 // Odense SØ // Tlf: +45 66 12 08 10 // Cvr: 37 21 52 28 // Mail: info@hansson-knudsen.dk // Faktura: faktura@hansson-knudsen.dk